Venner af Europa i Næstved - Holmegaard

Friends of Europe in Naestved - Holmegaard
The Charter of European Rural Communities

Om foreningen


Foreningens formål
Foreningens formål er at bevare og udvikle kontakten til de Europæiske lande inden for rammen af EU samarbejdet med udgangspunkt i det etablerede landkommunesamarbejde i ”The Charter of European Rural Communities”.

Fra årsmødet i Lassee 2007Foreningens medlemmer laver mad til gæster fra Esch 2008Ungdomsmedlemmer underholder gæster fra Esch i Folkemusikhuset 2008

Foreningens opgaver
  • At videreudvikle samarbejde og udveksling mellem de implicerede venskabsbyer.

  • At skabe kulturelle og institutionsmæssige kontakter.

  • At udvikle personlige kontakter og venskaber.

  • At give muligheder for samvær for både børn, unge og voksne inden for generationer og på tværs af generationer.

  • At arrangere aktiviteter og besøg, der fremmer det gensidige møde og udviklingen af varige kontakter og venskaber.

  • At skaffe baggrund for og midler til at besøg og udvekslinger både kulturelt, uddannelsesmæssigt og personligt kan etableres og gennemføres.

Elever lærer IT på skolen i Bièvre 2008Der spises sammen hos værterne i Bièvre 2008Deltagerne i mødet i Bièvre i 2008
Charterets historie
Et samarbejde fødes

Det hele begyndte i 1988, hvor borgmester Michell Bouchet i den franske landkommune Cissé tog initiativ til at få etableret et partnerskab med deltagelse af én landkommune fra hver af de daværende 12 EU-lande.
Holmegaard Kommune fik tilbuddet om at være den danske deltager i samarbejdet og kommunalbestyrelsen besluttede sig efterfølgende for at tilslutte sig partnerskabet.

Årsmøderne

Det første årsmøde i partnerskabet blev afholdt i Cissé i 1989. Det blev en uforglemmelig oplevelse for deltagerne.
Ikke mindst var den private indkvartering med til at grundlægge de personlige kontakter, der efterfølgende blev af afgørende betydning for partnerskabets overlevelse og udvikling.

Næste årsmøde blev afholdt i Esch i Holland. Her blev ”La Charte des communes d’Europe vedtaget. Dette charter er at betragte som partnerskabets grundlov.

Siden er der blevet afholdt årsmøder hvert år med ca. 10 deltagere fra hver landkommune i partnerskabet. Deltagelsen har hele vejen igennem været baseret på privat indkvartering, og dette har gennem årene skabt og udviklet de mange personlige kontakter, som er partnerskabets livsnerve.

Årsmødet afholdes på skift i medlemskommunerne, og til hvert årsmøde udvælges et tema.
Der inviteres en delegation fra hver medlemskommune til årsmødet. Sammensætningen sker ud fra kommunernes egne ønsker, men det forventes, at deltagerne har interesse i det europæiske samarbejde samt i det valgte tema.

Link til oversigt over årsmøderne og mødetemaerne fra 1989 til 2008.

Borgmestermødet

Hvert år afholdes desuden et borgmestermøde, hvor bl.a. temaerne for de kommende årsmøder fastlægges.

Ungdomstræf

I 1994 blev der på foranledning af den spanske venskabskommune taget initiativ til et europæisk ungdomstræf.
Det er siden blevet en vigtig del af venskabskommunernes samarbejde at fortsætte og videreudvikle kontakten mellem de unge i vores kommuner.

Vedtægter
Link til foreningens vedtægter.
Opdateret d. 19.5.2010
Webmaster: erik torm © 2008